Specialskolen Bramsnæsvig

Pædagogik

På skolen arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret pædagogik, hvor vi anerkender og respekterer barnet for den det er, og hvor vi bestræber os på at anlægge barnets perspektiv – at se barnet med egne følelser, tanker, holdninger, intentioner, potentialer og med medindflydelse.

I vores relation med barnet, ønsker vi at støtte op om barnets udvikling af sociale kompetencer, dvs. egenskaber til at begå sig i sociale fællesskaber, at udvikle empati og forståelse for andre og sig selv.

Vi tror på, at alle børn – at alle mennesker – gør det bedste de kan, hver dag, ud fra de evner de har udviklet. Vi tror på, at eventuel problemskabende adfærd hos et barn skyldes manglende evne, og ikke vilje, til selvregulering, dels at det kan hænge sammen med for høje krav der stilles til barnet. Det er dermed vores ansvar som voksne, at hjælpe barnet til udvikling af evner til selvregulering; altså at lære barnet mestrings-strategier det kan anvende, i for barnet, svære situationer.

Tilpassede krav hjælper barnet til at opnå succes og dermed motivation for udvikling og læring.

“Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det” (Bo Hejlskov Elvén)

For at skabe udvikling og trivsel hos barnet, er det vigtigt med en god relation mellem personale og elev. I relationen er værdier som tillid, anerkendelse, passion, indlevelse, omsorg og næstekærlighed vigtige nøgleord, ligesom det er altafgørende, at den voksne tror på barnets potentialer til udvikling.

Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (Vygotsky) udfra barnets neurologiske alder og ressourceområder. Vi ser på barnet i dets helhed, og vægter forældresamarbejde højt, da forældrene er de som kender barnet bedst.

I det daglige arbejde, finder vi det vigtigt, at barnet synes motiveret. Det støtter vi op om, ved at arbejde med emner – og arbejdsformer, barnet finder interessant, samt ved at ‘belønne’ barnet med aktiviteter barnet synes om.

I VORES ARBEJDE ANVENDER VI DESUDEN DIVERSE PÆDAGOGISKE REDSKABER:

Sociale historier
Historier skrevet til barnet, tilpasset det enkelte barns forudsætninger og stil, og i en form som er anerkendende, vejledende og ikke fordomsfuld. Historierne har til formål at støtte og anvise barnet til hensigtsmæssig social adfærd eller ved behov for forberedende anvisninger. Historierne skrives i JEG form, og tager udgangspunkt i situationer hvor barnet er udfordret.

Trin for trin
Undervisningsformen har til formål at lære barnet om sociale kompetencer inden for 3 områder: Empati, dvs. at forstå andres følelser, at blive god til at lytte og at kunne udtrykke egne følelser. Impulskontrol og problemløsning samt selvkontrol – at lære at blive opmærksom på kroppens signaler og få strategier til at tackle fx. vrede og begejstring. Vi arbejder ud fra fotoplancher, hvor barnet kigger og taler om billederne sammen med en voksen, og vi laver små rollelege.

KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning)
Det centrale i arbejdet med KAT-kassen er at støtte op om udvikling af barnets selvforståelse, sin forståelse for andre og sin adfærd samt ændre det sociale samspil mod mere hensigtsmæssige samværsformer. KAT-kassen er et visuelt pædagogisk redskab, der hjælper med at strukturere en samtale. Samtaler tager ofte udgangspunkt i kritiske eller svære hændelser, hvor barnet får mulighed for at beskrive sin oplevelse af hvad der er sket, og hvordan det føler.

Kilder:

Elven, Bo Hejlskov (2009): Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag.

Metner, Lene og Storgård, Peter (2008): KRAP – Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Dafolo.

Attword, Tony, Kutscher L., Martin og Wolff R. Robert: Børn med blandingsdiagnoser – ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme, Tourettes syndrom, angst med mere. En guide til forældre, lærere og andre fagfolk. Dansk Psykologisk Forlag.

Scroll to Top